Søger du svar eller bekræftelse?

Hvad ved du egentlig? Hver gang du mener, at du ved noget med sikkerhed. Så tag en ting du kigger på hver dag, det kunne være en mobiltelefon, en computerskærm eller en bils instrumentbræt, det kunne være hvad som helst, bare du mener, at du kender denne ting godt. Begynd så at beskrive denne ting så fyldestgørende som muligt for dig selv.

Allerede færdig? Fik du alt med? Tænkte jeg nok. Det er nemlig ikke en øvelse, der skal tage lang tid, den skal egentlig bare minde dig om, at vi som mennesker betragter ting overfladisk. Det er sådan set en fin ting, så vi ikke spilder energi på at huske alle detaljer om vores brødrister eller kuglepen. Pointen er, at vi som mennesker desværre har en tendens til at tro, at vi kender ting ud og ind, så længe vi blot har set eller oplevet noget en eller to gange.

Det samme gælder for de mennesker, vi møder hver dag. Vi møder dem og tror, vi kender dem, men alligevel overraskes vi gang på gang, når vi oplever dybere og dybere lag af disse personer, hvis vi da tager os den tid, rent faktisk at lære dem at kende i stedet for at sætte dem i kasser, ligesom vi gør med døde objekter.

En anden uheldig bivirkning ved at tro, at vi ved mere, end vi gør, er, at vi rent faktisk aldrig bliver klogere. En ting er nemlig ikke begrænset, man kan næsten kalde den uendelig. Tag eksempelvis den ting, du troede du kendte før og kig på den. Kig under den, kig inden i den og betragt den fra alle mulige vinkler. Hvor lang tid vil det mon tage at beskrive den i mindste detalje, hvis man skulle bruge ord?

Svaret vil have for mange nuller til, at jeg vil fylde min blog med den slags. For husk på, at skal man beskrive eksempelvis noget så basalt som en kuglepen, bliver man også nødt til at beskrive stedet, den blev lavet for at vide præcis, hvilke kræfter skabte denne kuglepen. Puha, så skal man til at beskrive en hel fabrik og dennes medarbejdere. Men vent lidt, har medarbejderne ikke også et hjem, en familie og venner, som påvirker arbejderne og dermed har påvirket udarbejdelsen af kuglepennen?

Som man nok ser, så bliver det til sidst en endeløs og uoverskuelig forgrening af ting, hændelser og kræfter, som skal beskrives, hvis man skal beskrive kuglepennen fuldstændigt. Godt nok bliver de af mindre og mindre betydning, men de har dog alligevel været med til at skabe kuglepennen. Så går man og tror, at man ved alt, så skal man måske antage en lidt mere ydmyg holdning.

Så søg svaret frem for en bekræftelse af det, du tror, du ved. Du bliver ikke klogere af at få understreget det, du ved, du bliver klogere af at søge dybere forståelse af ting og mennesker. Hvem ved, måske gemmer der sig lige præcis det svar, du har manglet, under overfladen på den ting, det menneske eller den hændelse, du troede du vidste alt om? Kig på det, du ved, fra en alternativ vinkel og find ud af det!

Beslutning eller ønske?

Vi går alle og tager beslutninger hele tiden og konstant. Hvis vi ikke tog beslutninger, stagnerede vi simpelthen. Hver eneste lille handling har en beslutning bag sig. Her mener jeg faktisk hver eneste lille handling, vi laver: Lige fra køb af hus til hvad dine ansigtstræk laver, når du ikke lægger mærke til det. Nogle handlinger laver vi nemlig helt automatisk, fordi vi har taget den beslutning helt tilbage i barndommen, hvor vi erfarede, at den handling vil være gavnlig for os eller vi blev fortalt det af vores forældre eller dem vi eller blev påvirket af.

Så ser du, vi agerer hele tiden på baggrund af beslutninger, selvom nogle af de mest fastgroede beslutninger er blevet automatiserede. Desværre sker det engang i slutningen af barndommen, at vi stopper med at ændre vores beslutningsmønster. Så de beslutninger, vi går og tager hele tiden per refleks, er hovedsageligt nogle, som er baseret på vores barndom. Det er derfor, at vi har så enormt svært ved at tage store, livsændrende beslutninger senere hen i livet. Alle kender nok det gamle ordsprog "Man kan ikke lære en gammel hund nye tricks". 

Det er også til dels rigtigt, for den gamle hund går og tager beslutninger ud fra beslutninger, som er taget i barndommen, hvor det er nemmest for den at ændre og tage nye beslutninger. Og det gælder også mennesker, som, til trods for at de måske brændende ønsker forandring, af den ene eller anden grund ikke er i stand til at tage den store beslutning. Det bliver nemlig blot et ønske og ikke en rigtig beslutning. 

Ønsket er karakteriseret ved præmisset, at man sandsynligvis ikke kan opnå det, "... men det ville nu være dejligt". Lige der slipper man sit ønske og det flyder væk. Nogle går så langt som at tage initiativ, men ofte under præmisset, at "... jeg kan jo altid ombestemme mig". Og netop det, sker meget tit, fordi der ikke er ægte intention i beslutningen. Beslutninger, som udelukkende er til gavn for en selv, kræver nemlig ofre, og er man bange for at ofre, det der skal, for at opnå sit mål, er det jo altid trygt at have noget, man kan falde tilbage på. Men med 50% dedikation når man bare aldrig målet.

For at nå dit mål skal du tage en beslutning med 100% dedikation, og du skal være klar til at ofre det, der skal til. Det der skal ofres, kan synes svært at give slip på i første omgang, men det der skal ofres, er også det, der afholder dig fra at nå dit mål og dermed det, du aller helst vil. Det, du ofrer, er det der holder dig tilbage for at nå dit fulde potentiale, og så snart du kommer ud på den anden side og har nået dit mål, kan jeg garantere, så sandt som jeg ikke er misundelig på min visdom da jeg var 15, at du ikke vil savne det. Tvært imod vil du være utrolig glad for at have sluppet det, der holdt dig tilbage i første omgang. For hvordan vil du nogensinde savne dine lænker, hvis du har et oprigtigt ønske om at slippe for dem?

Jo større og mere ambitiøst målet er, og jo længere du er fra det, des mere skal du være klar til at ofre. Og dermed skal du være 100% fast besluttet på at nå dit mål koste hvad det vil. Regningen ser altid større ud før den er betalt. Produktet er så meget mere værd, at du vil grine inderligt, når du først finder ud af, hvilket røverkøb du har begået!

"Du vil savne dine lænker ligeså lidt, som de vil savne dig"

/Simon Kirk